“I en landsby i nærheden af Cesis kom en ræveunge for at spise af Taisers madskål,” fortalte et øjenvidne ved navn Armand til portalen tv3.lv.
Han sendte et video, hvor ræveungen spiser af en stor hundeskål, mens den af og til kigger sig forsigtigt omkring, men ikke engang lægger mærke til personen med kameraet.
Zoolog og kommunikationschef ved Letlands Nationale Naturmuseum, Inta Lange, bemærker, at videoen gør hende bekymret. Først og fremmest er optagelsen tydeligvis lavet fra en sikker afstand, sandsynligvis fra et vindue, fordi ræveungen ikke en eneste gang kiggede i retning af personen.
Eksperten blev også bekymret over, om skålen var blevet efterladt i haven med vilje, og om det hele var iscenesat.
Denne gang vil jeg tillade mig at være ret skarp. Det er ikke alle, der efterlader hundemad på gaden om natten, når de ved, at der er ræve i nærheden,« siger eksperten og tilføjer, at et vildt dyr ikke ville have nærmet sig skålen, hvis der havde været en hund i nærheden.
På videoen ses en unge fra det nuværende kuld, som sandsynligvis allerede har forladt familien og nu selv søger efter mad. Dyret går derhen, hvor det er nemmest at finde mad, da det endnu ikke er blevet en dygtig jæger.
Selvfølgelig kan folk lide det, mens den er lille og sød – alt virker meget charmerende. Problemet er, at dyret tramper en sti til mennesket og derefter vokser op og begynder at herre i haver og gårde. Så bliver vi utilfredse, den irriterende ræv irriterer os, og vi begynder at tilkalde jægere for at slippe af med den.
Eksperten råder til slet ikke at efterlade noget spiseligt i nærheden af huset, herunder madaffald – det er bedst ikke engang at lægge det i komposten. Ethvert dyr vil vælge et sted, hvor der er fri adgang til mad, og det gælder ikke kun ræve.
Ærligt talt kender jeg ikke et eneste tilfælde i min praksis, hvor tamning af en vild ræv ved hjælp af mad og dens tilnærmelse til mennesker er endt godt. Enten bliver den forgiftet af en nabo, kørt over af en bil, dræbt af en hund eller reddet af en jæger.
Lange påpeger også, at dødeligheden blandt ræveunger om foråret næsten altid er ekstremt høj. Nogle gange overlever kun én ud af fem ræveunger, og nogle gange overlever ingen. Det er netop derfor, at rævebestanden i Letland ikke vokser markant: De fleste overlever ikke deres første forår, efterår eller vinter.
Ungerne forstår ofte ikke, hvor faren er, de kan falde ned, blive dræbt af hunde eller kørt ned af biler. Menneskets indblanding i denne barske overlevelseskamp kan kun forårsage dyret mere lidelse, advarer Lange.
