Cameron havde ingen anelse om, hvad han gik ind til, da 9-årige Cal begyndte sin kampagne for at få en blæksprutte som kæledyr.
Da en far fandt en mulighed for at opfylde en af sin søns største drømme, kunne han ikke lade den gå forbi.
Siden han var “omkring 2 eller 3 år gammel”, havde Camerons søn Cal drømt om at eje en blæksprutte.
“Han har altid været fascineret af havbiologi, især blæksprutter. Til de fleste fødselsdage og helligdage ønskede han sig en blæksprutte som kæledyr,” fortæller den stolte far eksklusivt til PEOPLE.
Vi grinede altid af det. Vi erstattede det med en udstoppet blæksprutte eller en legetøjsblæksprutte, men som tiden gik, holdt han fast – i mange år. Vi indså, at det ikke var noget, han bare ville glemme.
Tidligere på året kontaktede Cameron en lokal dyrehandel for at høre, om det var muligt at købe en blæksprutte.
De sagde, at det ikke var almindeligt. Man skal sikre sig, at det gøres rigtigt, og at man tager ansvaret for det, men i teorien er det muligt. Så jeg gik i gang og undersøgte det grundigt, fandt nogle velrenommerede hjemmesider og nogle eksperter, og resten er historie.
Det var langt fra let at skabe et gæstfrit miljø for en blæksprutte, især i Oklahoma, hvor familien bor.
“De levesteder, der kræves for denne art, er ikke bare almindelige saltvandakvarier. Der kræves nogle ekstra komponenter, der sikrer, at det er et sikkert og passende miljø for blæksprutten,” siger Cameron.
Han fortsætter:
Det alene tager rigtig lang tid, både at få akvariet til at fungere og anskaffe udstyret. Man skal læse om, hvordan man passer dem, og finde en passende fødekilde. Man skal sikre, at de konstant bliver stimuleret og har alt det nødvendige for at have et sikkert levested. Det tog os ret lang tid – omkring to måneders forberedelse, før vi kunne modtage en blæksprutte. Så det var en del arbejde, men det var bestemt det værd.
Da de var klar, købte Cameron og Cal den to-plettede blæksprutte (også kendt som bimac), som den 9-årige døbte Terrance, hjem. De første to måneder lærte de to alt, hvad der skulle til for at holde Terrance glad og sund. Så blev de overrasket, da blæksprutten begyndte at opføre sig usædvanligt.
“Terrance var meget interaktiv og elskede at være synlig, sammen med os og involveret i alt, hvad der foregik. Så det var meget usædvanligt, at hun gemte sig i en hule i flere dage i træk,” siger Cameron.
Cameron begyndte at kontakte deres eksperter og bemærkede:
Man kan ikke bare tage en blæksprutte med til den lokale dyrlæge.
De fandt ud af, at Terrance faktisk var en hun, og at hun havde lagt æg.
Det var ret nedslående, fordi vi havde antaget, at disse æg ikke kunne være befrugtet. Efter at have talt med andre, der vidste mere om det, kom vi til den konklusion, at det ikke var levedygtige æg, og at vi havde flere uger efter, at æggene var lagt, før vi ville miste hende.
Men Terrance var ikke færdig med sine overraskelser endnu. Det viste sig, at Terrances æg alligevel var befrugtet, hvilket kom som en »total chok« for familien.
Vi var ikke forberedte på at passe så mange babyer, men samtidig var vi meget overraskede. Det er sjældent, jeg vil sige ekstremt sjældent i Oklahoma, at opdrætte en blæksprutte. Jeg har fundet ud af, at det er sket andre steder, men det er ret sjældent i hjemmet.
I alt lagde Terrance “mellem 40 og 60 æg”, og Cameron fortæller:
På et tidspunkt havde vi 50 babyer i deres små, bitte beholdere, som vi faktisk havde holdt i live i en uge. Så på et tidspunkt fodrede vi 50 babyer på én gang.
Det er nu 60 dage siden, at Terrances babyer begyndte at klække. Ikke alene har hun det godt, men det samme gælder også for en stor del af hendes små.
“Vi har været i stand til at holde halvdelen af dem i live,” forklarer Cameron.
Det er ekstremt svært at holde dem i live. I litteraturen står der, at man kan få omkring 5 % af æggene til at klække, og det er under gunstige forhold. I begyndelsen lykkedes det os at holde omkring 50 af babyerne i live. Vi mistede en del i de første par uger, hvilket i høj grad skyldtes transporten og fodringen. Nu, 60 dage efter klækningen, har vi stadig omkring halvdelen i live, hvilket er en ret bemærkelsesværdig bedrift.
Terrances babyer vil blive hos Cameron og Cal, indtil de er klar til at flytte til mere passende hjem.
Vores plan er at finde professionelle og egnede hjem til dem, hvor de kan komme til at bo hos mennesker, der helt klart kan tage sig af dem. Vi har fået god respons fra større akvarier og forskningsinstitutioner. Nogle universiteter har udtrykt interesse for dem. Og vi har faktisk fået et par tilsagn om at tage dem. Problemet er, at de foreløbig er for små til at blive flyttet.
Denne første oplevelse med kæledyr er langt fra, hvad Cameron eller Cal nogensinde havde forestillet sig, men det har været en uforglemmelig og meningsfuld oplevelse for far og søn at dele.
“Han har faktisk været fascineret af dem, siden han var lille, og det er en af hans drømme i livet at kunne have en tæt på og opleve den lige foran sig,” siger Cameron.
Vi har selvfølgelig været igennem en følelsesmæssig rutsjebane med tårer af glæde og bevidstheden om, at der er en mulighed for tårer af sorg, når vi ved, at den vil dø – og alt det ovenstående, når babyen er klækket. Det har været en stor oplevelse at se disse følelser hos min søn for noget, han holder så meget af. Det har været fedt at have forreste række til at se nogle af hans drømme gå i opfyldelse.
Cameron og Cal er usikre på, om de vil beholde nogen af babyerne, da de bemærker, at “hjemmepleje er ekstremt svært – dyrt og tidskrævende.”
Vi er helt klar til at gøre det, hvis det bliver nødvendigt. Men hvis vi kan få dem til disse organisationer, hvor andre også kan nyde og værdsætte dem og lære om og af dem, er vi fast besluttede på at gøre det. At beskytte denne art er vores ultimative mål.
Med på rejsen har været deres næsten 400.000 TikTok-følgere, der har lært om Terrance.
Det har givet os mulighed for at komme i kontakt med nogle virkelig fantastiske mennesker og lære en masse og skabe forbindelser, der giver os bedre adgang til institutioner og steder, der kan tage sig bedre af dem. Jeg havde aldrig troet, at det at oprette en TikTok-konto for en måned siden ville føre mig til nogle af de ting, vi laver nu, og de mennesker, vi taler med, men så længe det giver disse babyer den rette pleje, synes jeg, at det var det hele værd.
Cameron og Cal håber, at folk lærer af deres oplevelser med Terrance og “tænker sig rigtig godt om, før de gør noget lignende.”
De er fantastiske væsner og dyr og bør behandles som sådan. Vi håber, at dette vil bringe os i kontakt med de rigtige mennesker, så vi kan beskytte, værdsætte og respektere denne art yderligere.
