Engang for længe siden var Jorden beboet af væsner, der kunne måle sig med monstrene i fantasyfilm. En af de mest imponerende repræsentanter for den gamle verden var Jaekelopterus rhenaniae, en kæmpe skorpionkrabbe, der er anerkendt som det største leddyr i planetens historie.
Dens rester blev opdaget i Tyskland i sedimenter, der dateres tilbage til omkring 410 millioner år siden. Det var et af de største rovdyr i den tidlige devon-periode, en tid, hvor livet lige var begyndt at kolonisere landjorden.
Gigantiske leddyrs æra
Jaekelopterus levede længe før dinosaurerne, omkring 200 millioner år før dem. Den levede i flodmundinger og ferskvand – ved grænsen mellem floder og hav, hvor vandet var let salt. I disse økosystemer indtog den toppen af fødekæden og jagede fisk og små leddyr.
Forskere klassificerer det som en eurypterid – en gammel gruppe af vandlevende chelicerater, der er slægtninge til moderne hestesko-krabber og skorpioner.
Størrelse og strukturelle træk
Jaekelopterus rhenaniae nåede en kropslængde på cirka 2,3-2,6 meter – næsten en voksen menneskes højde. Disse data blev opnået takket være opdagelsen af en kæmpe chelicera, som palæontologer brugte til at rekonstruere proportionerne af hele organismen.
»Jaekelopterus er et af de mest perfekte væsner fra den palæozoiske æra: rustning, styrke og tilpasningsevne i én krop,« bemærkede palæontologen Hans Müller.
Jaekelopterus havde et stærkt segmenteret ydre skelet lavet af kitin, som beskyttede den mod angreb. Massive kløer på op til 50 centimeter hjalp den med at fange og holde fast i byttet. Dens hale endte i en spids, men den var ikke giftig: ifølge forskerne blev halen brugt til stabilisering og manøvrering i vandet.
Hvor og hvordan levede kæmpen
Yekelopter levede på havbunden. Den lå på lur efter sit bytte i mudderet og slog til med hurtige slag med sine kløer. Dens sammensatte øjne bestod af tusindvis af linser og gav det et godt syn, selv i grumset vand.
Palæontologer sammenligner Yekelopter med moderne alligatorer: samme type jagt — bagholdsangreb, kontrol af byttets antal og en ledende rolle i økosystemet.
Hvorfor forsvandt kæmperne?
Fænomenet gigantisme hos gamle leddyr forklares ved en kombination af flere faktorer. En af dem er det øgede iltindhold i den palæozoiske atmosfære (op til ca. 30 %), hvilket gjorde vejrtrækningen mere effektiv for store organismer.
Ved slutningen af Devon-perioden begyndte O₂-niveauet imidlertid at falde, og der dukkede kraftige kæbefisk op, som blev alvorlige konkurrenter. Sammen med klimaforandringerne førte dette til en gradvis udryddelse af eurypteriderne.
»Faldet i ilt og den øgede konkurrence fra hvirveldyr forstyrrede balancen i de gamle vandområder,« forklarede geobiologen Philip Lorenz.
Ved slutningen af perm-perioden (for ca. 250 millioner år siden) var de sidste repræsentanter for gruppen endelig forsvundet.
Hvad hvis yekelopterne havde overlevet?
Hvis forholdene i Devon-perioden var forblevet uændrede, kunne planetens vandområder have været befolket af pansrede rovdyr, der var lige så lange som mennesker. Fiskene havde måske ikke indtaget en dominerende position. Men evolutionen valgte en anden vej — hvirveldyrene viste sig at være mere fleksible og energiske, og de gigantiske leddyr gav plads til nye arter.
Myter og sandhed
- Myte: Ichthyosauren var en havskorpion. Sandhed: Den levede i flodmundinger og ferskvand.
- Myte: Dens hale blev brugt til angreb. Sandhed: Den blev brugt som stabilisator til bevægelse.
- Myte: Gigantisme var forårsaget af stråling. Sandhed: Væksten blev fremmet af gunstige atmosfæriske forhold og lav konkurrence.
Tre interessante fakta
- Et fossil af en kæmpe Jaekelopterus-klo, fundet i Tyskland i 2007, gjorde det muligt at estimere artens størrelse nøjagtigt.
- Navnet Jaekelopterus blev givet til ære for den tyske palæontolog Otto Jaekel, der beskrev denne slægt.
- Hypotesen om, at Jaekelopterus kunne kravle op på land, er stadig ikke bevist.
Historisk kontekst
- De første Jaekelopterus-fossiler blev beskrevet i 1914, men dens faktiske størrelse blev først bekræftet i begyndelsen af det 21. århundrede.
- Eurypterider var de største hvirvelløse dyr i deres tid og eksisterede før dinosaurernes fremkomst.
- I populære publikationer fra det 20. århundrede blev de fejlagtigt kaldt »forhistoriske krabber«.
