Hvis skovlbladene og skuddene på din thuja-hæk pludselig bliver brune, er det ikke altid sygdom, der er årsagen – overgødskning eller solskoldning kan også være årsagen til den brune farve. Sådan kommer du til bunds i problemet.
Thuja, også kaldet livets træ, er værdsat af mange hobbygartnere som hækplante. Ligesom fyrretræer og fyrretræer tilhører den nåletræerne, selvom den som cypressplante (Cupressaceae) slet ikke har nåle. I stedet har nåletræet små blade, der sidder tæt på skuddet. I fagtermer kaldes disse skælblade.
Thuja har som stedsegrøn hækplante mange fordele, da den vokser hurtigt, danner en tæt, stedsegrøn væg og er yderst vinterhård for en stedsegrøn plante.
Alligevel kan den af og til blive et problembarn: Den får pludselig brune skællede blade eller skud og dør nogle gange endda helt. I de følgende afsnit præsenterer vi de mest almindelige årsager til brune skud på thuja.
Kort sagt: Brune skud på en thuja
Thuja, også kendt som livstræ, er en populær hækplante, der nogle gange udvikler brune blade. Årsagerne kan være en naturlig vinterfarvning, skader fra salt og overgødskning, tørke, sur jord, svampesygdomme som pestalotia-skuddød og skællende brunfarvning, rodbrand forårsaget af svampen Phytophtora cinnamomi samt insektangreb. Modforanstaltninger omfatter passende vanding, jordpleje, rettidig svampebehandling og skadedyrsbekæmpelse for at bevare thujaens sundhed.
Vinterfarvning
Hvis din thuja-hæk pludselig får en ensartet rustbrun farve om vinteren, er der ingen grund til bekymring – det er helt normal vinterfarvning af planterne. Bronzefarvet løv ses især hos de vilde arter af vestlig livstræ (Thuja occidentalis) og kæmpe livstræ (Thuja plicata). De dyrkede sorter ‘Brabant’, ‘Columna’ og ‘Holstrup’ ændrer farve mindre, mens sorten ‘Smaragd’ bevarer sin friske grønne farve selv ved kraftig frost. Thujaens brunlige farve er en tilpasning til de ekstremt kolde og tørre vintre i dens nordamerikanske hjemland.
Skader forårsaget af vejsalt og overgødskning
Som næsten alle nåletræer er thuja meget saltfølsom. Derfor bliver thujahegn, der står tæt på en vej, ofte beskadiget af vejsalt om vinteren. Typiske symptomer er brunfarvede grenender nær jorden, der skyldes for høj koncentration af vejsalt i jorden og i sprøjtevand. Thuja viser for øvrigt lignende symptomer, hvis du har været for ivrig med Blaukorn, når du gøder thuja, da mineralsk gødning også øger saltkoncentrationen i jordvandet. Ved saltskader skal du først beskære planterne med en hækkeklipper og derefter skylle dem grundigt og vande dem, så saltet kan trænge ned i de dybere jordlag.
Brune skud på grund af tørke
Alle thuja-arter og -sorter er følsomme over for tørke. Som det er normalt for stedsegrønne planter, opstår symptomerne – udtørrede, gulbrune skud – med forsinkelse og kan derfor ofte ikke identificeres entydigt. Vand en for tør thujahæk grundigt og dæk jorden med barkflis for at beskytte den mod udtørring. Hvis jorden er for tør, kan der efter beskæring i juni ved stærk solindstråling også forekomme bladforbrændinger.
Nålefarvning på grund af sur jord
På meget sure jordarter viser thuja ofte brun-sorte nålefarvninger, som i de fleste tilfælde skyldes et for højt indhold af frit mangan i jorden. Giv jorden først kuldioxidholdig kalk og to til tre måneder senere moden kompost for at skabe et afbalanceret næringsstofforhold og øge humusindholdet på lang sigt. Vigtigt: Før kalkning skal du altid kontrollere jordens pH-værdi med et testsæt fra en havecenter.
Blad- og skudssygdomme på thuja
Der findes en række svampesygdomme, der er mere eller mindre udbredt hos thuja. Den mest almindelige er den såkaldte pestalotia-skuddød. Svampen Pestalotiopsis funerea er en svaghedsparasit, der karakteristisk får grenene til at blive brune og dø indad fra de ydre spidser. På de angrebne skud dannes der runde, ca. nålehovedstore, sortbrune frugtlegemer, der danner talrige sporer.
Også hyppig er nåle- eller skællet brunfarvning, der udløses af svampen Didymascella thujina. Overvejende ældre bladskæl bliver brunlige, enten enkeltvis eller i små sammenhængende områder. Om foråret vises der på de angrebne skæl op til to millimeter store, runde til ovale, brun-sorte frugtlegemer. De frigiver sporer, som derefter inficerer nye planter. Det er især de nederste, skyggefulde grene, der angribes, da luftfugtigheden er højere i dette område. En tredje hyppig sygdom er Kabatina-skuddød (Kabatina thujae). Svampen angriber normalt kun de unge, endnu bløde skudspidser og får dem til at visne. Den skarpe afgrænsning til de dybere liggende, sunde grene er bemærkelsesværdig. Især planter, der vokser på meget sure jordarter og derfor lider af calcium- og magnesiummangel, er modtagelige for denne sygdom.
De fleste blad- og skudssygdomme forårsager ikke større skader på thuja, hvis de opdages i tide og bekæmpes konsekvent. Skær angrebne planter så langt tilbage som muligt (ikke ned til det gamle træ!) og behandl planterne med passende fungicider som f.eks. »Ortiva« eller »Duaxo« med to ugers mellemrum. Da svækkede planter er særligt modtagelige, skal du allerede ved plantningen sørge for, at jorden er tilstrækkelig løs, humusrig og ikke for tør. En god vand- og næringsforsyning bidrager også til forebyggelse af svampesygdomme.
Thuja-rodbrand
Rodbrand er den farligste sygdom, der rammer thuja. Svampen Phytophtora cinnamomi angriber ud over thuja også en række andre plantearter. Den ødelægger barkvævet på plantens rødder (rhizodermis) helt op til rodhalsen. Skuddene bliver først blegegule, senere ensartet brune, og planterne dør som regel helt – unge thujaer normalt inden for en havesæson. Ofte er det kun enkelte planter i en hæk, der først bliver inficeret, men svampen kan hurtigt sprede sig til de tilstødende, sunde planter. Et tegn på en Phytophtora-infektion er barkvævet på rodhalsen: Ved Phytophtora-angreb er det ikke længere cremefarvet, men brunligt.
Hvis enkelte planter i din hæk er inficeret med Phytophtora-svampen, skal du straks fjerne dem med rodklumpen og bortskaffe dem med husholdningsaffaldet. En vellykket bekæmpelse af sygdommen i haven er kun mulig, hvis du opdager infektionen i tide. Til bekæmpelse kan der anvendes fungicider ved vanding. Før genplantning anbefales det at udskifte jorden, da patogenet kan overleve meget længe i jorden via sporer og som regel også inficerer de nye planter. Phytophtora-svampe angriber især planter, der er svækket af tung, komprimeret jord. Derfor er jordforbedring og god pleje af thujahegn den bedste forebyggelse, hvis det er nødvendigt.
Insektangreb
Forskellige insekter kan også være årsagen til brune nåle på din thuja. Lejlighedsvis æder snegle barken på de unge skud og får skudspidserne til at blive brune. Larverne af thuaminiermøl (Argyresthia thuiella) æder gange i bladskællene, hvilket også fører til brunfarvning af enkelte skud. Insekterne forårsager normalt ikke større skader og kan holdes i skak ved hjælp af nematoder (bille) eller hyppigere beskæring (miniermøl).
Derimod er angreb af thuja-barkbille (Phloeosinus) problematisk, da den kan beskadige barkvævet så meget, at planterne dør. Små borehuller i stammen er et sikkert tegn på skadedyren. Stærkt angrebne planter eller plantedele bør graves op, findeles og bortskaffes for en sikkerheds skyld. Vær samtidig opmærksom på symptomer på angreb, såsom enkelte gule skud, på de andre thujaer i din hæk. Bortskaf angrebet træ om muligt allerede om vinteren, da du så samtidig fjerner de overvintrende barkbiller.
