Orange-røde svampesporer, sorte pletter på bladene og grønne insekter: Hvordan forebygger, genkender og bekæmper man de mest almindelige rosen- og rosenplantesygdomme?
Hvis du vil plante roser i haven, vil du hurtigt blive konfronteret med mulige sygdomme og skadedyr. For at forebygge typiske rosen sygdomme bør du overholde et par grundlæggende ting, for sunde og kraftige roser bliver betydeligt sjældnere angrebet end allerede svækkede planter.
Forebyggende foranstaltninger mod rosen sygdomme og skadedyr
- Vær allerede ved købet opmærksom på ADR-mærket, der kendetegner særligt modstandsdygtige sorter.
- Plant roser altid på en solrig og tør placering med tilstrækkelig afstand mellem de enkelte planter.
- Regelmæssig og korrekt beskæring om foråret sikrer god lufttilførsel.
- For at sikre en optimal næringsforsyning anbefales det at bruge kaliumholdig, kvælstoffattig rosen-gødning.
- Vand roser altid tæt ved jorden, så bladene forbliver tørre.
- Sprøjt roser om foråret og sommeren med en afkog af ager-takstrå eller et hjemmemedicin af hvidløg og løg.
Stjernespot: Sortbrune pletter og gule blade
De sortbrune, stjerneformede pletter giver stjernespot sit navn.
Stjerneplet er en af de mest almindelige og mest genstridige rosen sygdomme. Ved den såkaldte sortplet sygdom dannes der fra maj først sortbrune, stjerneformede pletter, inden rosenbladene bliver gule og til sidst falder af. De inficerede blade skal straks fjernes omhyggeligt og bortskaffes med husholdningsaffald, så stjerneplet ikke spreder sig. I genstridige tilfælde er behandling med kemiske plantebeskyttelsesmidler (fungicider) nødvendig. Følg altid producentens brugsanvisning nøje ved anvendelse.
Ægte meldug: Hvid, melagtig belægning
Den såkaldte solskinssvamp blandt svampesygdomme er ægte meldug. Ved en kombination af over 20 grader og høj luftfugtighed spreder den sig også til roser. På de angrebne steder ses derefter en hvid, melagtig belægning. Til naturlig bekæmpelse og forebyggelse anbefales et simpelt husråd: Bland en del rå mælk eller fuldfed mælk (ikke H-mælk) med otte dele vand. Hæld det hele i en sprøjteflaske og sprøjt det på rosen en gang om ugen.
Rosentør: Orange-røde pustler og gul-røde pletter
Rosentør kan først ses på undersiden af bladene. Her dannes der sporesteder på størrelse med en knappenål.
Rosentør forveksles undertiden med stjerne-rust, da begge rosen-sygdomme forekommer på bladene. Det er dog ikke så alvorligt, da den anbefalede fremgangsmåde ved angreb er næsten identisk. Er planten angrebet, ses der fra midten af marts orange-røde pustler på undersiden af bladene, som kan smuldres mellem fingrene. Kort tid efter (ca. fra maj) vises der også små, gul-røde pletter på oversiden af bladene. I slutningen af august bliver pustlerne mørkebrune til sorte.
Alle inficerede blade skal fjernes og bortskaffes med husholdningsaffaldet, det gælder også for nedfaldne blade. Derefter er det ved et let angreb normalt tilstrækkeligt at beskære planten som normalt det følgende forår. Ved et alvorligt eller tilbagevendende angreb bør man dog anvende kemiske plantebeskyttelsesmidler mellem april og juli.
Stor rosenbladlus: Klæbrige, grønne insekter
Rosenbladlusen er grøn og bliver omkring tre til fire millimeter stor. Den formerer sig især om sommeren og dukker op på syge planter på unge skud, blade og blomsterknopper. Brug om muligt miljø- og biervenlige midler til bekæmpelse. En afkog af brændenælder beskytter på naturlig vis mod bladlus.
Rosenzikade: Cremefarvede larver
De ca. tre millimeter store, cremefarvede larver af rosenzikaden suger fra maj bladgrønt ud af bladene. Disse får derefter hvide eller gullige pletter. Insektet sidder under bladene og forekommer oftere i tørke. Når det er fuldt udvokset, er det lysegrønt og har vinger. Ved kraftig angreb kan man f.eks. bruge det økologiske plantebeskyttelsesmiddel neemolie. Ellers tørrer de angrebne rosenblade ud og falder af.
Almindelig rosenbille: Moslignende klumper i stedet for blomster
De såkaldte galler opstår, når den almindelige rosenbille har lagt sine æg.
Hvis der i stedet for blomster ses moslignende klumper, såkaldte galler, på rosen, er der tale om angreb af den almindelige rosengallwespe. Gallerne er ca. fem centimeter store og først grønne, men med tiden bliver de gul-røde. Rosengallwespe lægger sine æg i de endnu lukkede knopper i maj. Det angrebne væv stimuleres til vækst, og inden sommeren udvikler galden sig. Larverne vokser i kamre i galden og forpupper sig det følgende forår. Vilde roser er særligt ofte angrebet. Angrebet skader ikke roserne meget, men galden bør alligevel fjernes.
Indrullede blade: Værk af rosenbladruller
Roser med indrullede blade er sandsynligvis angrebet af bladruller. Planterne dør ikke af det, men de angrebne blade skal skæres af og smides i husholdningsaffaldet, så dyrene ikke spreder sig yderligere.
