Om foråret dukker ildgæller op i store mængder på solrige steder i haven.
Med deres rød-sorte farve og geometriske mønster falder de straks i øjnene – og mange hobbygartnere spørger sig selv, om man skal bekæmpe dem.
Når man pludselig opdager hundredvis af firebugs i haven om foråret, overvejer mange hobbygartnere at bekæmpe dem. Der findes omkring 400 arter af ildflåter på verdensplan. I Europa er der dog kun fem arter, og i Tyskland er der kun to arter:
Den rød-sorte almindelige ildgæller (Pyrrhocoris apterus) og Pyrrhocoris marginatus, hvoraf sidstnævnte med sin brunlige farve er en mere diskret art, der forekommer betydeligt sjældnere. De voksne biller er ti til tolv millimeter store. Ud over farven er det sorte mønster på bagkroppen, der minder om en afrikansk stammemaske, meget iøjnefaldende.
Som alle biller har ildgæller ingen bidere, men indtager deres føde i flydende form gennem en sugesnabel. De har rudimentære vinger, men disse er så forkrøblede, at de er helt afhængige af deres seks ben. Efter parringen lægger de kvindelige ildlus æg, hvorfra de unge ildgæller klækkes i den såkaldte nymfeform. Derefter gennemgår de fem udviklingsstadier, der hver afsluttes med en hamskifte. Unge ildlus kan kendes på, at de endnu ikke har den iøjnefaldende farve – den bliver først synlig i det sidste udviklingsstadium.
Bekæmpelse af ildgæller: Det vigtigste i kort
- Ildflåter udgør ingen fare for planters sundhed.
- Insekterne kan nemt samles op med en håndkost og en spand og flyttes.
- For at bekæmpe ildflåter kan du sprede hakket materiale eller kviste fra balsamgran (Abies balsamea).
Ildgæller: Mere generende end skadelige
Især i foråret mellem marts og april kommer ildlusene i stort antal frem fra deres jordhuller, hvor de har overvintret. De sidder derefter i store grupper i solen, varmer sig efter den lange vinterpause og sætter dermed deres stofskifte i gang igen. Derefter går de på jagt efter føde: På menuen står der foruden større træer som lind, robinier og hestekastanjer i haven især malveplanter som stockroser og busk-aloe, også kaldet hibiscus.
Men de afviser heller ikke døde smådyr og andre insekters yngel. For at få føde borer de med deres stikkende snabel et hul i skallen på de faldne frø eller frugter, sprøjter et nedbrydende sekret ind og suger den næringsrige saft ud. Da sugeaktiviteten er begrænset til et lille område, udgør insekterne ikke nogen stor fare for planters sundhed. De betragtes derfor snarere som generende dyr end som egentlige skadedyr.
Når de forekommer i store mængder, væmmes mange haveejere ved dem: ildgæller i alle udviklingsstadier i en bunddækkende beplantning af guldbær (Waldsteinia ternata)
Hvordan kan man bekæmpe ildgæller?
Ildflåter er ikke farlige for mennesker eller planter. Hvis du alligevel synes, at de kravler for meget, skal du ikke bekæmpe insekterne, men blot samle dem op med en håndkost og en spand og flytte dem. Du kan dog aldrig fjerne dem helt: Hvis der er et par malveplanter i haven, vil de små kravlere komme tilbage. Grundlæggende er det muligt at bekæmpe ildgæller med kemiske midler – men det frarådes på det kraftigste! Dels fordi de ikke udgør nogen fare for planterne, dels fordi bekæmpelse altid er et betydeligt indgreb i det naturlige næringskræskredsløb. Endelig er insekterne i foråret en vigtig fødekilde for pindsvin, spidsmus, forskellige fuglearter og andre insektædere.
Der findes en økologisk forsvarlig mulighed for at forhindre ildlus i at formere sig: I USA har en forsker fundet ud af, at træet fra balsamgran (Abies balsamea) indeholder et stof, der hæmmer ildgællenes udvikling. Under indflydelse af dette stof, der ligner ildlusenes juvenilhormon, var det ikke muligt for dyrene at nå det sidste udviklingsstadium til voksne dyr. Hvis man beslutter sig for at bekæmpe ildflåter, bør man derfor blot sprede hakket balsamgran eller kviste fra balsamgran som barkflis i haven på de steder, hvor insekterne normalt forekommer i store mængder om foråret. Den vilde art er ikke særlig udbredt i Europa, men den dværgformede ›Nana‹ af balsamgran tilbydes af mange planteskoler som haveplante.
