Egetræet er uden tvivl et af Danmarks mest ikoniske og symbolske træer. Egetræet er et centralt element i gammel tilbedelse og en stor velsignelse for dyrelivet, og det er vævet ind i vores lands historie på en måde, som få andre træer kan måle sig med.
Der findes et par egearter, der er hjemmehørende i Danmark, samt mange andre, der er blevet introduceret til vores kyster gennem årene. I denne artikel vil vi fortælle dig, hvordan du kan skelne de forskellige arter fra hinanden. Så hvis du vil kunne skelne mellem alm eg og korkeg, er du kommet til det rette sted.
Hvilke typer egetræer findes der?
Først en hurtig bemærkning. Der findes over 600 arter af egetræer i hele verden, så du må undskylde, hvis vi overser et par stykker, ellers ville dette meget vel kunne blive den længste artikel, der nogensinde er skrevet. I denne artikel vil vi fokusere på nogle af de mest almindelige egetræer, især dem, der findes i Danmark – både indfødte og ikke-indfødte.
Almindelig eg (Quercus robur)
Quercus robur, den almindelige eg, er et storslået løvtræ, der let kan nå en endelig højde på over 20 meter i løbet af sin levetid. Træet fra dette indfødte træ har længe været brugt til møbler og gulve, mens det i gamle dage også blev betragtet som et førsteklasses valg til sejlskibe; HMS Victory blev for eksempel bygget af omkring 5.400 egetræer! Det er også kendt som stilket eg, fordi dets agern sidder på lange stilke (stilke).
Identifikation af almindelig eg
Den almindelige eg er lettest at identificere ved at se på det dybt fligede løv, der normalt er ca. 10 cm langt, de meget korte (næsten fraværende) bladstilke (stængler) og stilkede agern. Hvad angår blomster, skal du kigge efter hængende chartreuse-rakler i det tidlige forår, og om vinteren kan du bestemme, hvilken eg du ser på, ved at undersøge antallet af knopskæl. Almindelig eg har typisk færre end 20 knopper (sessile egetræer har derimod generelt mere end 20 knopper). En anden ting, der er værd at huske på, er, at almindelig eg oftest findes i de centrale og sydlige dele af Danmark.
Sessile eg (Quercus petraea)
Sessile eg har fået sit mest populære navn fra det faktum, at dens agern, i modsætning til almindelig eg, ikke hænger, men sidder fast direkte på grenene. Det er Irlands nationaltræ og findes typisk i højlandområder.
Identifikation af sessile eg
Det tydeligste tegn på, at du har med en skoveg at gøre, er de ovennævnte agern, der sidder fast på grenene i stedet for at hænge på stilke. Derudover er disse egetræer mere oprette end deres skoveg-modstykker, mens grenene også er lidt mere lige. Til sidst skal du kigge på bladene – hvis du sammenligner skoveg med skoveg, har førstnævnte kortere bladstilke end sidstnævnte.
Steneg (Quercus ilex)
Steneg, også kendt som den stedsegrønne eg, er hjemmehørende i Middelhavsområdet og kom oprindeligt til Danmark i slutningen af 1500-tallet. Disse træer danner en busket, rund krone og kan let nå en højde på 25 meter – den største steneg, der er registreret, findes faktisk i Storbritannien, i Windsor Great Park (over 30 meter høj). Det er også et af de mest anvendte træer til trøffelplantager takket være dets gavnlige symbiose med svampe i jorden.
Identifikation af steneg
Nøglen til at identificere en steneg ligger i et af dens andre almindelige navne, holly oak (kristtorneg). Træets blade minder om kristtornbusken; de er blanke, grønne, let tornede og ovale, og det er let at se, hvordan træet har fået dette navn. Andre ting, man skal være opmærksom på, er de mere spidse agern og selvfølgelig bladene, der er stedsegående, hvilket gør det let at skelne steneg fra dens indfødte slægtninge.
Kalkeg (Quercus cerris)
Kalkeg er en af de lettest genkendelige egetræer. Det er en hurtigtvoksende art, hvis udbredelse over hele landet desværre har ført til en tilbagegang i de indfødte egetræer. Hvorfor? Jo, denne art er nemlig vært for en bestemt galhveps, Andricus quercuscalicis, hvis larver beskadiger agernene, hvilket resulterer i dannelsen af såkaldte ›knoppergaller‹. Disse ujævne, grimme vækster opstår omkring agernet. Når det er sagt, er det stadig et attraktivt træ, der har en vis betydning for dyrelivet (bare ikke så stor som vores indfødte arter).
Identifikation af tyrkisk eg
Hvis du støder på en tyrkisk eg, vil du se følgende: Bladene er dybt grønne, blanke, uregelmæssigt fligede, dybt indskårne og har en dunet, filtagtig fornemmelse på undersiden. Agernene er også et tydeligt kendetegn. Agernene ligner en sammenfiltret, sammenfiltret hårknude. Træets bark er dybt furet og kan i modenhed have orange striber i disse furer.
Rød eg (Quercus rubra)
Hvis du er vild med efterårsfarver og har en stor have, er rød eg bestemt værd at overveje. Denne art stammer oprindeligt fra Nordamerika og ligner andre egetræer ved at udvikle en tæt, busket krone og have en rillet, grå bark. Træet bliver ofte mere end 20 meter højt, vokser hurtigt og er, selvom det ikke er så gavnligt for dyrelivet som vores almindelige eller siddende eg, stadig et værdifuldt redeområde for fugle.
Identifikation af rød eg
Denne eg er mest kendt for sine flammende røde efterårsfarver, men du kan også kende den fra andre ege på det mere spidse løv og de ›skinnende‹ striber på barken. I modsætning til andre egearter ses disse striber over hele stammen, ikke kun mod toppen.
Korkeg (Quercus suber)
Korkeg er det andet stedsegrønne egetræ på vores liste og er et fascinerende træ, da det, som navnet antyder, er oprindelsen til kork – så hvis du er glad for et glas vin om fredagen, skylder du dette træ en tak! Korkeg er et træ, der ikke har noget imod at tage sin tid med at vokse, og det udvikler en knudret, furet bark, der, når den høstes, giver plads til en dristig murstensrød farve, mens den nye erstatningsbark udvikler sig.
Identifikation af korkeg
Agernene på denne egeart er temmelig aflange og smalle og sidder i en lille, skællet kop. Som mange andre stedsegrønne planter har korkegens blade en mørk, blank grøn farve med en fløjlsagtig (og lysere) underside. Modne korkege deler sig ofte i flere asymmetriske, udbredte kroner, i modsætning til den runde, buskede enkeltkrone, som mange andre Quercus spp. kan prale af.
Sumpeg (Quercus palustris)
Quercus palustris er den første RHS-prisvinder, der pryder denne post, og har modtaget Award of Garden Merit, en hæder, der tildeles planter, som RHS anser for at klare sig særligt godt i britiske haver. Pin-eg, også kendt som sump-spansk eg, er et dejligt valg til anlæg af store haver og parkområder. Pin-eg er en relativt kortlivet art, der er hjemmehørende i vådområder – deraf det alternative navn – og barken blev af nogle indfødte amerikanske befolkninger brugt i en drik som middel mod tarmbesvær.
Identifikation af pin-eg
Dette træ vokser fra en pyramideformet krone, når det er ungt, til en bred vækstform, når det er modent. Dets dybt fligede blade har takkede spidser, der skifter farve til dybe røde og orange nuancer om efteråret. Med tiden kan de nederste grene blive noget hængende, hvilket yderligere forstærker træets i forvejen betydelige indtryk.
Hvid eg (Quercus alba)
Den sidste Quercus-art på vores liste, men på ingen måde den mindst vigtige, er hvideg. Denne fine art, der undertiden kaldes Quebec-eg, har lys bark, mens træet, når det er færdigbehandlet, er meget blegt (hvilket har givet træet sit navn). Som mange andre egetræer kan dette langsomt voksende træ nå en højde på mellem 20 og 30 meter. Det starter med en mere pyramideformet form, inden det bliver mere rund med alderen. Historisk set har hvideg været brugt til kurvefletning, skibsbygning og af tømmersmede.
Identifikation af hvideg
Det mest fremtrædende træk ved denne eg i vores bøger er dens farveskiftende løv. De dybt fligede, runde blade har en attraktiv lyserød farve, som senere bliver grøn, inden de til sidst får en kobberrød nuance, når efteråret kommer. Barken er skællet og sprækket, mens agernene er lyse kastanjebrune.
Afsluttende bemærkninger
Der har du det! Nu forstår du, hvorfor vi har indsnævret vores liste til blot et par egearter… Vi er måske partiske, men vores favorit er helt klart skoveg; den er hjemmehørende i vores egne skove og så majestætisk, at det er svært ikke at forelske sig i et træ, der har været en så trofast ledsager i vores nations historie. Så skål for alle jer egetræer derude. Må I blomstre og trives, hvor I end befinder jer.
