Hvorfor bliver vi rørte over pingviner og aber, men ignorerer ofte frøer og søpindsvin? Hvorfor udløser redningen af en panda en bølge af donationer, mens udryddelsen af en hel fiskeart næsten ikke vækker nogen følelser?
Svaret ligger i, hvordan vi ser på dyr. Mere præcist: i hvor høj grad vi tillægger dem menneskelige egenskaber.
Når dyr bliver vores
Antropomorfisme er en vane med at se menneskelige følelser, motivationer og endda moral i dyr. Det hjælper os med at forstå dem. Det bringer dem tættere på os. Det får os til at føle med dem. Det er netop derfor, tegneseriefigurer smiler, græder og bliver fornærmede. Det gør dyrene forståelige, »vores«.
Men bag denne varme modtagelse gemmer der sig alvorlige konsekvenser: Dyrets chancer for at overleve afhænger af, hvor “menneskeligt” vi opfatter det.
“Arter, der ligner os mere – udseendemæssigt eller adfærdsmæssigt – får oftere støtte og beskyttelse”, siger Federica Amici fra Leipzig Universitet.
Hvad påvirker vores opfattelse af dyr
En nylig undersøgelse i tidsskriftet iScience omfattede mere end 700 deltagere fra forskellige lande. Deltagerne blev bedt om at vurdere udsagn som:
- “Dyr kan planlægge”,
- “De føler skyld” og
- “De kan skelne mellem godt og ondt”.
Resultaterne viste interessante tendenser
Uddannelse
Mennesker med en videnskabelig uddannelse er tilbøjelige til at være forsigtige: De tillægger sjældnere dyr »menneskelig« fri vilje. Mindre uddannede deltagere er derimod mere tilbøjelige til at se dem som individer.
Personlig erfaring
Jo mere erfaring man har med dyr – især kæledyr – jo stærkere er den følelsesmæssige tilknytning. Medier og popkultur spiller også en rolle: hvis man er vokset op med tegnefilm om talende dyr, er man mere tilbøjelig til at opfatte dyr som mere menneskelige.
Social isolation
Mennesker, der føler sig ensomme, ser oftere komplekse følelser og menneskelige egenskaber hos dyr. Måske fordi dyr bliver en følelsesmæssig støtte for dem – dem, der »forstår uden ord«.
“Ensomme mennesker har en tendens til at danne dybere bånd til dyr, fordi de udfylder manglen på sociale kontakter,” forklarer Amici.
Hvordan religion påvirker opfattelsen
Religiøse synspunkter har også betydning:
- Monoteistiske religioner (kristendom, islam): mindre tilbøjelighed til at tillægge dyr følelser eller vilje.
- Ikke-monoteistiske (buddhisme, hinduisme): tværtimod danner de en forestilling om en forbindelse mellem alle levende væsener. Mennesker i disse kulturer mener oftere, at dyr kan føle, tænke og endda handle moralsk.
Aber: intelligente, men uden følelser
Et interessant fænomen vedrører aber. De, der ofte kommer i kontakt med dem (især i lande, hvor aber skader afgrøder), anerkender deres intelligens, men nægter at tro, at de kan føle smerte.
Psykologer kalder dette moralsk distancering. Det gør det muligt at retfærdiggøre overgreb på dyr uden at føle skyld.
Hvorfor er det vigtigt for naturbeskyttelsen
Den positive side af antropomorfisme er, at det virker. Folk er mere villige til at ofre sig, hvis et dyr ‘smiler’, ‘er trist’ eller ‘krammer’ sin unge. Men faren er, at mindre ‘søde’ og velkendte arter bliver overset – selvom hele økosystemet afhænger af dem.
“Antropomorfisme kan være effektiv, men den skal bruges med forsigtighed,” understreger Amici.
Bevidsthed i stedet for følelser
Den følelsesmæssige forbindelse er et stærkt redskab. Men den bør ikke være det eneste grundlag for beslutningen om, hvem der skal reddes, og hvem der ikke skal.
Ved at forstå, hvordan vi tillægger dyr menneskelige træk, kan miljøforkæmpere og aktivister skabe mere retfærdige og kulturelt tilpassede kampagner, hvor alle arter får en chance for at blive hørt.
