Forestil dig et væsen, der kan leve uden vand, ånde luft og gå i dvale i årevis. Dette er ikke en science fiction-figur, men en rigtig afrikansk fisk — protopterus. Ved første øjekast ser den slimet og formløs ud, som en slange i en mudderkasse, men indeni gemmer den på et helt evolutionært arkiv. Forskere kalder den et »levende fossil« og håber, at den vil hjælpe dem med at løse mysterierne om lang levetid, dvale og endda kolonisering af andre planeter.
En levende modsætning: en fisk, der ånder med lunger
Protopterus ligner noget mellem en ål og en salamander. Dens finner er tynde som vermicelli og fungerer som en slags ben. Den kravler på jorden og bevæger sig langsomt, kun omkring 10 centimeter i minuttet. For en fisk er dette næsten en bedrift: den »går« bogstaveligt talt på land og vrikker med kroppen, som om den prøver sig frem som et landdyr.
Dens vigtigste kendetegn er det dobbelte åndedrætssystem. Den har gæller, men også lunger, der gør det muligt for den at indånde luft fra atmosfæren. Når sumpen tørrer ud, stiger fisken simpelthen op til overfladen, sluger luft og fortsætter med at leve.
Et genetisk mysterium, der fortsat fascinerer forskerne
Hvis vi sammenligner menneskets og fiskens genom, opdager vi noget overraskende: Vi har tre milliarder par DNA, mens protopterus har omkring fyrre milliarder. Det er 13 gange mere! Hvorfor har fisken brug for sådan en »ekstra bagage«? Forskere mener, at selvreproducerende sekvenser har akkumuleret sig i dens gener – en slags genetisk parasit, der gennem århundreder har oppustet dens DNA til gigantiske proportioner.
Men det er netop dette, der kan have hjulpet den med at overleve. Dens komplekse genom har givet fisken en unik evne til at aktivere de nødvendige tilpasninger som reaktion på miljøændringer. Takket være dette har den overlevet udryddelser, klimakatastrofer og millioner af års evolution og er forblevet næsten uændret.
En kokon, der redder den fra ødelæggelse
Når tørke rammer, er de fleste fisk dømt. Men ikke protopterus. Den graver sig ned i mudderet, udskiller slim og bygger en tæt kokon af det. Inde i den sover fisken ubevægelig, uden vand eller mad, i op til tre og et halvt år. Det er næsten lige så længe som et billån, som en almindelig person betaler med smerte, men fisken venter det simpelthen ud.
Kokonen er ikke kun et ly: den er imprægneret med antimikrobielle stoffer, der forhindrer infektion. I bund og grund har fisken en indbygget biosuit, hvor den »sover« indtil den første regn. Når vandet vender tilbage, vågner protopterus og kravler ud, som en lille drage, der vågner fra dvale.
Smag og fang: fisken, der kommer til lyden af regn
Lokale beboere i Afrika har længe kendt denne fisk, ikke fra bøger. I Sudan fanges den på en usædvanlig måde: de slår på trommer og skaber vibrationer, der ligner lyden af regn. Når protopterus hører dem, »beslutter« den, at det er tid til at komme ud af mudderet — og bliver fanget i nettene. I Uganda kaldes fisken »mamba« og serveres røget med jordnøddesauce eller bagt i bananblade.
Den smager ligesom havkat — mørt kød uden en stærk lugt. Men hvis du kommer for tæt på, kan du komme til skade: fisken har stærke kæber og kan bide gennem huden. Så det er bedre at observere dette »sovende monster« på afstand.
Hvorfor NASA er interesseret i fisk
Den amerikanske rumfartsorganisation studerer protopterus ikke af gastronomiske årsager. Fisken kan falde i en dyb søvn, hvor dens stofskifte reduceres til næsten nul. Forskere håber at kunne bruge dens hemmelighed til at skabe teknologier til menneskelig dvale — for eksempel til at »sætte« kosmonauter i søvn under lange flyvninger til Mars. Dette vil spare ressourcer og beskytte psyken mod isolation.
Eksperiment med sovende rotter
Svenske forskere udvindede et stof fra hjernen på protopterus i dvale og injicerede det i laboratorierotter.
Resultaterne var forbløffende:
- Dyrenes kropstemperatur faldt kraftigt.
- De faldt øjeblikkeligt i søvn, som om de var blevet »slået fra«.
- De sov i nøjagtig 18 timer.
- Efter at være vågnet op så rotterne helt raske ud.
Nu leder forskerne efter en måde at skabe sikre sovepiller baseret på dette, og NASA overvejer muligheden for at bruge den viden, der er opnået inden for rummedicin.
Hvad hvis mennesker lærte at sove som protopterus?
Hvis mennesker kunne gå i dvale, ville det løse mange problemer. Interplanetariske flyvninger, lange operationer, behandling af alvorlige sygdomme – alt dette ville blive lettere. Forskere antyder endda, at fiskes søvnmønstre kan hjælpe med at undertrykke tumorvækst. Måske er dette nøglen til fremtidige kræftmediciner.
FAQ
Hvor længe lever en protopter?
Omkring 20 år, hvis den ikke bliver offer for krybskytter.
Kan den holdes i et akvarium?
Ja, men du har brug for et dybt akvarium med silt og adgang til luft.
Hvor findes den?
I flodbassinerne i Tchad, Zambezi og Niger.
Er den farlig for mennesker?
Nej, medmindre man prøver at tage den op med de bare hænder.
Tre interessante fakta
- Protopterus eksisterede allerede før dinosaurernes fremkomst – for omkring 400 millioner år siden.
- Når den sover, reducerer den sit iltforbrug 50 gange.
- Der går rygter om, at den kan forudsige regn – der er dog ingen beviser for dette.
Historisk kontekst
- De første pterosaur-fossiler blev fundet i Afrika i det 19. århundrede og er over 300 millioner år gamle.
- I den victorianske æra blev fisken betragtet som det »manglende led« mellem fisk og landdyr.
- I 1950’erne blev den fejlagtigt klassificeret som et amfibium på grund af strukturen i dens lunger.
