Nogle figentræer lagrer ikke kun CO2 i deres træ, men omdanner det også til kalksten. Kulstoffet forbliver permanent bundet i jorden.
Forskere i Kenya har studeret figentræer, som tilsyneladende ikke kun lagrer CO2 i deres træ, men også aflejrer det som hård kalksten i jorden og dermed binder kulstoffet permanent.
Det særlige er, at selv om træet dør eller rådner, forbliver det lagrede kulstof i jorden og frigives ikke tilbage til atmosfæren.
Dette muliggøres af en naturlig proces, der kaldes oxalat-carbonat-vejen. Calciumoxalatkrystaller dannes oprindeligt i planten. Når dele af planten nedbrydes, omdanner mikroorganismer disse krystaller til calciumkarbonat, det samme stof, som findes i kridt, kalksten og marmor. Dette kalciumkarbonat aflejres dybt i træet og i den omgivende jord.
Figentræer holder på CO2 længe efter deres død
Et hold forskere fra Østrig, Schweiz og USA undersøgte tre figenarter i den tørre Samburu-region i det nordlige Kenya. Wakefield-figenen var særlig effektiv: Denne art lagrer CO2 på to måder: som organisk materiale i træet og som mineralet calciumkarbonat i jorden.
“Det, der virkelig overraskede mig, var, at kalciumkarbonatet trængte meget dybere ind i træet, end jeg havde forventet,” siger Dr. Mike Rowley fra Zürich Universitet, som præsenterer undersøgelsen på Goldschmidt-konferencen i Prag, et af verdens vigtigste geokemiske møder, der samler omkring 4.000 eksperter inden for forskning og naturbeskyttelse.
Krystallerne blev fundet på barken, inde i stammen og omkring rødderne. Selv når træerne dør, bevares kalciumkarbonat i modsætning til kulstof, som ellers frigives som CO2, når det nedbrydes.
Figentræer giver en tredobbelt fordel for klimaet og landbruget
Denne mekanisme er særlig relevant, når træer ikke kun plantes for at optage CO2, men også for at producere frugt eller genoprette forringet jord. De undersøgte figentræer opfylder tre hovedfunktioner:
- Klimaforsvar: binder CO2 i træet og som kalk i jorden
- Fødevarekilde: produktion af spiselige figner.
- Jordforbedring: Kalciumkarbonat hæver pH-værdien og forbedrer tilgængeligheden af næringsstoffer.
Kombinationen af langsigtet CO2-binding og landbrugsfordele gør disse arter særligt interessante for regioner, der lider under tørke, jorderosion og fejlslagne afgrøder.
Sammenligning med iroko-træet: kalkbinding i stor skala
En lignende proces er allerede blevet observeret i det vestafrikanske iroko-træ (Milicia excelsa).
I løbet af sin levetid kan dette træ aflejre omkring et ton calciumkarbonat i jorden, hvilket svarer til omkring 440 kg bundet kulstof.
Opdagelsen af figner er særlig vigtig, fordi de er landbrugsafgrøder. Tidligere undersøgelser af oxalat-carbonat-vejen har fokuseret på tropiske arter uden økonomisk betydning. Nu kombinerer figner både landbrugsanvendelse og permanent CO2-lagring.
Andre træarter kan have lignende evner.
Potentialet i denne biokemiske vej har længe været undervurderet, siger Dr. Rowley:
Når vi udvælger træer til agroforestry, kunne vi gå efter træer, der også lagrer uorganisk kulstof i form af kalciumkarbonat.
Forskerteamet planlægger nu systematisk at undersøge:
- hvor meget CO2, der kan lagres på denne måde på lang sigt,
- hvor meget vand træerne har brug for,
- og hvor produktive de er under forskellige forhold.
Målet er at finde ud af, om disse arter er velegnede til storstilede genplantnings- og klimabeskyttelsesprojekter.
En naturlig klimastrategi uden teknologi
Opdagelsen viser, at træer med den rette biokemiske sammensætning kan gøre meget mere end blot at give skygge eller frugt. I regioner med udfordrende klimatiske forhold og dårlig teknisk infrastruktur kan målrettet plantning af sådanne arter være en enkel, langsigtet og miljøvenlig løsning til at forbedre jordkvaliteten, sikre afgrødeudbyttet og reducere CO2-udledningen til atmosfæren.
Opsummering:
- Nogle figenarter er i stand til at lagre CO2 fra luften, ikke kun i deres træ, men også som kalksten i jorden – permanent og stabilt.
- Grundlaget er oxalat-carbonat-vejen: Mikroorganismer omdanner planternes calciumoxalat-krystaller til calciumcarbonat.
- På den måde giver disse træer en tredobbelt fordel for klimaet: De binder CO2, forbedrer jorden og producerer samtidig spiselige frugter.
Forresten: Selv skove som CO2-lagre vil før eller siden nå deres grænse, især hvis emissionerne fortsætter med at stige ukontrolleret.
De nye data viser tydeligt, at genplantning af skov alene ikke er nok til at afværge klimakrisen – læs mere i vores artikel.
